I forbindelse med at Ken MacLeod er æresgæst på Fantasticon, udgiver Science Fiction Cirklen en samling med en række af hans noveller oversat til dansk.
Novellesamlingen har fået titlen Hvem er bange for Wolf 359? og indeholder følgende noveller: Mod nye horisonter (Lighting Out) Begivenheden i Vorkuta (The Vorkuta Event) Hvem er bange for Wolf 359? (Who’s Afraid of Wolf 359?) Den bedste science fiction fra året 3 (The Best Science Fiction of the Year Three) En tulipan til Lukrets (A Tulip for Lucretius) Hele den uhyre superstruktur: En installation (The Entire Immense Superstructure: An Installation) Landevejens mænd (The Highway Men) Et tilfælde af konvergerende evidens (A Case of Consilience) iThink, derfor er jeg (iThink Therefore I am) Jordtimen (Earth Hour)
Novellerne er oversat af Niels Dalgaard, som interviewer Ken MacLeod på Fantasticon søndag den 12. juni kl. 12.
Det vil også være muligt at købe en række af Science Fiction Cirklens udgivelser på Fantasticon.
Tidligere i år fik den danske zombiefilm Sorgenfri biografpremiere under ret specielle omstændigheder. Planen var, at filmen kun skulle vises i fire biografer i 14 dage, inden den ville blive tilgængelig på streamingtjenesterne.
Nu endte Sorgenfri trods alt med at blive vist i lidt flere biografer, blandt andet Valby Kino, og i mellemtiden er den også på vej ud i verden under titlen What We Become. Lørdag den 11. juni får Fantasticon og Valby Kino besøg af filmens instruktør Bo Mikkelsen, som vil fortælle, hvordan det er at prøve at lave film i horrorgenren i Danmark, og hvilke erfaringer han har gjort sig i den forbindelse. (Rettelse: Vi har tidligere meddelt, at Bo Mikkelsen ville være på programmet om søndagen, men han kommer i stedet om lørdagen)
Langstrups finale
Apropos danske horrorfilm kan Fantasticon søndag den 12. juni præsentere Danmarks nok mest succesfulde horrorforfatter, Steen Langstrup, hvis roman Alt det hun ville ønske hun ikke forstod (vinder af Årets Danske Horrorudgivelse 2011) er ved at blive filmatiseret under titlen Finale. Han er desuden snart aktuel med en ny horrorroman, Ø, som han også fortæller om på Fantasticon.
I Cannes med de døde
Søndag får vi som tidligere nævnt også besøg af filminstruktøren Sohail A. Hassan, som sammen med producer Jannick Raunow og sit produktionsselskab Pure Fiction har kastet sig ud i at lave noget så ambitiøst som en 100 procent “independent” dansk genrespillefilm.
Filmen hedder Lad de døde hvile eller på engelsk Whispers from the Grave og er en ungdomsgyserfilm om venskab, fest og kontakt med de døde gennem okkulte ritualer og sort magi. Filmen blev optaget sidste år med bl.a. Baard Owe og Sigurd Barrett på rollelisten og er nu i postproduktion. Sohail og Jannick er netop hjemvendt fra filmfestivalen i Cannes, hvor en spritny trailer blev luftet.
Kom og oplev traileren på biograflærredet samt “behind the scenes”-klip og hør folkene bag filmen fortælle om deres arbejde med dette ambitiøse projekt. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Som tidligere nævnt vil uddelingen af Niels Klim-prisen finde sted på Fantasticon 2016. Før prisuddelingen vil der være et panel med tre af de nominerede forfattere: Richard Ipsen, Lars Kramhøft og Gudrun Østergaard. Niels Dalgaard er ordstyrer.
Lars Kramhøft vil også kunne opleves senere om lørdagen, hvor han fortæller om sin nye novellesamling Således forgår alverdens herlighed sammen med illustratoren Mark Tholander.
Endelig får vi besøg af Kate Christensen, som holder sit foredrag Star Wars – En moderne mytologi. Kate Christensen er cand. mag. i engelsk og mediefag og har skrevet specialet “In a Galaxy Far, Far Away… – Modern Myth and Remediation in Star Wars.” Her er hendes beskrivelse af foredraget:
Da Star Wars udkom i 1977, blev den øjeblikkeligt en stor succes, hvilket ledte til skabelsen af en franchise, der strækker længere ud i det fiktive univers omkring den originale trilogi. Hvorfor appellerer dette univers til os? Og hvad er det ved dette univers, der får folk til at samles i hobetal for at dyrke Kraften? Dette foredrag vil afdække den mytologiske struktur i den originale Star Wars-trilogi og give en forklaring på Star Wars’ popularitet i det moderne samfund.
Nogle vil kunne huske Kates foredrag fra Dancon 2015 og gratisbiografen Laterna Magika, men vi synes, det fortjener at nå ud til endnu flere.
Med under en måned til Fantasticon 2016 er det vist på tide at fortælle lidt mere om, hvad vi har på programmet i år.
Hvor skal vi være?
Det ligger nu fast, at Fantasticon vender tilbage til Valby Kino. Vi har sal 2 og 3 til rådighed sammen med loungeområdet på 2. sal.
Se årets plakat
Sidste år undlod vi at få lavet en plakat, fordi vi bildte os selv ind, at vi ikke havde brug for én. Det viste sig at være en fejl, så i år har Tom Kristensen tegnet en plakat til os. Du kan se den ved at klikke på linket. En stor tak til Tom for hjælpen.
Nye gæster
Vi er glade for at kunne præsentere forfatteren Martin Schjönning, som tidligere i år udgav horror-romanen Afsind på forlaget Kandor. Han kan opleves om søndagen, lige som det er tilfældet med en af vores andre gæster, Nanna Foss.
Samme dag får vi besøg af filminstruktøren Sohail A. Hassan, som hjalp os med at sammensætte sidste års filmprogram. Sohail har i mellemtiden lavet ungdomsgyserkomedien Lad de døde hvile, som han i disse dage er i Cannes for at præsentere. Filmen får premiere senere på året, men inden da kommer han forbi for at fortælle filmen.
En anden gammel kending af Fantasticon er Rasmus Wichmann, som i dag arbejder som lærer på Efterskolen Epos. Han vil fortælle om, hvordan man bruger rollespil og de fantastiske genrer i undervisningen. Rasmus er også forfatter og redaktør og vil desuden præsentere den længe ventede sword & sorcery-antologi Mørke guders templer, som han har redigeret i samarbejde med Henrik Harksen fra forlaget H. Harksen Productions. Samme forlag vil også fortælle om sin Gotisk krimi-serie, hvor der er udkommet yderligere et par bøger siden sidste års Fantasticon.
Tidligere i år vakte Jan M. Johansen opsigt med sit indlæg om dansk science fiction. Siden har forfatteren A. Silvestri udtrykt sin frustration over, at fantastisk litteratur for voksne af danske forfattere ikke sælger bedre. Det kom til udtryk i indlægget Seks eksemplarer, hvor han kom ind på, at hans seneste novellesamling Kærlighedsfrugt trods gode anmeldelser og en nominering til prisen Årets Danske Horrorudgivelse kun havde solgt seks (6) eksemplarer til private. Fantasticon har valgt at tage tråden op fra den diskussion, de to indlæg medførte, og har inviteret både Jan M. Johansen og A. Silvestri til en debat.
Vi har tidligere annonceret, at vi ville få besøg af de unge forskere fra Team SpaceMoss. De har siden skiftet navn til CosmoCrops, men vil stadig fortælle om deres forskning.
Når nu begge vores æresgæster, Justina Robson og Ken MacLeod, er britiske forfattere, benytter vi lejligheden til at tage et temperaturtjek på den britiske science fiction-scene. Desuden byder vi på foredrag om singulariteten og ubehagelige dyr samt paneler om politisk science fiction, om at skrive serier og om at blande genrer. Vi planlægger også at fejre Star Treks 50-års jubilæum med et åbent panel, hvor fans får mulighed for at dele deres begejstring for Star Trek-universet med hinanden.
Endelig vil vi gerne takke Valby Lokaludvalg for at støtte Fantasticon 2016 økonomisk med en underskudsgaranti.
Vi prøvede allerede at invitere Nanna Foss sidste år, men der kunne hun desværre ikke. Til gengæld kan vi glæde os over, at hun har sagt ja til at dukke op i år og fortælle om sin paranormale science fiction-serie Spektrum, hvor der er planlagt hele ni bind. Indtil videre har Tellerup udgivet bind et og to, mens bind tre skulle være på trapperne i år.
Mens Nanna Foss gæster Fantasticon for første gang, er filmforskeren og forfatteren Rikke Schubart en gammel kending. Sidste år deltog hun i et panel om horror, men denne gang handler det om George R. R. Martins fantasybogserie A Song of Ice and Fire og tv-serien Game of Thrones. Sammen med Anne Gjelsvik har Rikke Schubart redigeret antologien Women of Ice and Fire: Gender, Game of Thrones and Multiple Media Engagements, der undersøger kvinder og kønsroller i fantasygenren og den vestlige kultur.
Derudover vil der være foredrag med mag. art. i religionsvidenskab, Thore Bjørnvig, om menneskets trang til at erobre rummet set ud fra et religiøst og filosofisk perspektiv, mens Team SpaceMoss fortæller om at forsøge at gro mos på Mars.
PS Vi har tidligere oplyst, at Christina Toldbo fra Team SpaceMoss ville stille op på Fantasticon 2016. Det har hun desværre ikke mulighed for. Til gengæld har resten af holdet meldt deres ankomst.
We are beginning the new year with some exciting news.
Scottish science fiction writer Ken MacLeod will be joining Justina Robson as Guests of Honour at Fantasticon 2016. Ken is the author of fifteen novels and have been shortlisted for the Arthur C. Clarke and Hugo awards several times. He is also a three times winner of both the BSFA Award (British Science Fiction Association) and the Prometheus Award for his stories and novels.
In 2015 he released a collection of poems in collaboration with his life-long friend, the late Iain M. Banks.
British author Justina Robson will be one of the Guests of Honour at Fantasticon 2016 which is held in Copenhagen on June 11-12th.
Although Justina Robson is known as a science fiction author, she often mixes genres in her fiction. Her latest novel, The Glorious Angels (2015), also has elements of fantasy and horror in it and the same goes for her Quantum Gravity-series which comprise of five novels: Keeping It Real (2006), Selling Out (2007), Going Under (2008), Chasing The Dragon (2009) and Down To The Bone (2011).
Two of her novels have been nominated for the Arthur C. Clarke Award, Silver Screen (1999) and Mappa Mundi (2001), while Natural History (2003) and Living Next Door To The God Of Love (2005) both were nominated for the BSFA Award (British Science Fiction Association), the Campbell Award and the Philip K. Dick Award (Silver Screen was also nominated for a British Science Fiction Award and a Philip K. Dick Award).
Her short fiction has been collected in Heliotrope (2011) and she has also written a novel in the Transformers universe: Transformers: The Covenant Of Primus (2013).