Søndag 15.00-17.00, Lokale 1
Panel om science fiction fra genrens fortid med Svend Kreiner, Niels Dalgaard, Stig W. Jørgensen, Jeppe Larsen og Flemming Rasch (m).
Siden Fantasticon 2010 har vi hvert år haft et panel til at diskutere nyere science fiction-litteratur. I år vil vi i stedet kigge bagud, på fem romaner der udkom for henholdsvis 60, 50, 40, 30 og 20 år siden.
Hvis vi kan nå det, vil vi også tage en generel diskussion om hvad der er sket med science fiction-genren i perioden.
Vi har valgt følgende romaner: Hal Clements Mission of Gravity, Philip K. Dicks Martian Time-Slip, Christopher Priests Inverted World, Kim Stanley Robinsons The Wild Shore og Stephen Baxters Ring.