Last year’s Guest of Honour, Swedish author Karin Tidbeck, will be back at Fantasticon 2014 but this time in another role. She has agreed to interview this year’s Guest of Honour, Filipino author Rochita Loenen-Ruiz, and both will participate in the panel “Challenging Stereotypes in Science Fiction and Fantasy”.
We are busy at work with the programme and will soon be able to present the schedule, so watch this space!
Sidste års æresgæst, den svenske forfatter Karin Tidbeck, vender tilbage for at deltage i Fantasticon 2014, men denne gang i en anden rolle. Hun har sagt ja til at interviewe en af dette års æresgæster, den filipinske forfatter Rochita Loenen-Ruiz, og begge deltager desuden i et panel om at udfordre stereotyper inden for science fiction og fantasy.
Vi arbejder lige nu på at få de sidste detaljer på plads og vil snart være i stand til at offentliggøre det næste komplette program. Vi kan dog allerede nu afsløre, at det kommer til at indeholde følgende:
- Interviews med vores æresgæster Paul McAuley og Rochita Loenen-Ruiz samt forfatterne Patrik Centerwall, Lars Konzack og tegneren Ole Comoll Christensen (Dimensionsdetektiven). Patrik Centerwall vil desuden fortælle om nyere svensk science fiction og fantasy, mens Rochita Loenen-Ruiz vil præsentere et projekt, der går ud på at få oversat science fiction- og fantasy-forfattere fra ikke-engelsktalende lande til engelsk.
- Vores verden bliver mere og mere science fiction-agtig, så er der stadig brug for science fiction? Panel med bl.a. Paul McAuley, Rochita Loenen-Ruiz og fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen. Vores to æresgæster deltager også sammen i et panel om klimaforandringer, fødevaremangel, og hvad der skal til for, at menneskeheden kan overleve på sigt.
- Det nye solsystem. Paul McAuley m.fl. diskuterer de nyeste resultater inden for udforskningen af solsystemet, og de muligheder de bringer.
- Et panel om Niels Klim-prisen som optakt til dette års uddeling. Deltagerne bliver de nominerede forfattere Peter Adolphsen (bedste kortroman), Lise Bidstrup (bedste kortroman), Jesper Goll (bedste langnovelle) og Majbrit Høyrup (bedste novelle) med Niels Dalgaard som ordstyrer.
- Årets Fantasticon-kunstner: En præsentation af Tom Kristensen - manden bag dette års plakat og vinder af Årets Danske Horrorudgivelse for tegneserien Made Flesh/Fordærvet.
- Et panel hvor superheltefans diskuterer de seneste års superheltefilm. Deltagere: Jens Hybschmann, Sebastian Svegaard, Morten Søndergaard (også kendt som Marvel-Morten) og Tue Sørensen.
- Fanfiktion-panel. Forfatteren Majbrit Høyrup i samtale med eksperterne Thessa Jensen og Lone Kannegaard om bl.a. fanfællesskab og kreativt samarbejde, men også slash og omegaverse (hvis ordene ikke siger dig noget, så prøv at google dem), så panelet er forbudt for børn.
- Og her er et, som er forbudt for mor. Redaktør og forlægger Nikolaj Højberg og nogle af forfatterne bag antologien Drifter – 13 mørke erotiske noveller taler om at mikse horror og erotik.
- H. P. Lovecraft som filosof. Lovecraft-ekspert Henrik Harksen sammenligner Lovecrafts forfatterskab med de artikler og breve, han skrev.
- Derudover er der filmquiz, en snak om fem klassiske science fiction-romaner og meget mere.