- Forside
- Om Fantasticon
- Gæster
- Programmet
- Stande
- Praktisk info
- Film på Fantasticon
- Fantastik Prisen 2009
- Novellekonkurence
- Tilmelding
- Kontakt
Nyhedsbrev nr.1
Nyhedsbrev nr.2
Nyhedsbrev nr.3
- Nyhedsbrev
-
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:
- Fantasticon 2009 nyhedsbrev 3
-
Så er der kun lidt over tre måneder til Fantasticon. Vi håber at rigtig mange vil komme i år, så vi får mulighed for at fortsætte med at lave Fantasticon de næste mange år. Husk at fortælle om Fantasticon til dem du kender som er interesserede i horror, fantasy, science fiction og alt det andet der vil være på Fantasticon. Husk også at melde dig ind i Fantasticon-gruppen på Facebook.
Tilmelding
Der var 25 som havde tilmeldt sig 1. maj inden prisen gik op til 150 kr. Dvs. det koster det samme som at købe billetten ved indgangen, men det vil spare os for en hel del besvær hvis så mange som muligt tilmeldte sig på forhånd. Det er desuden den eneste måde man kan være sikker på at få en plads til banketten om lørdagen. Der vil også være forskellige andre frynsegoder forbundet med at forhåndstilmelde sig.Gæster
I forhold til sidst er der kun kommet en enkelt gæst mere, Kim Johannsen, en forsker som kommer og fortæller om fremtidens energiforsyning. Desuden havde jeg glemt at nævne H.H. Løyche, forfatteren bag bl.a. science fiction-romanerne Støj og Mission til Schamajim, som er en del af en trilogi hvor den sidste roman nu skulle være på vej. Der vil være en del flere gæster i det færdige program, men det er stadig lidt usikkert hvem det bliver.Pris-nomineringer til vores gæster
Mette Finderup var i finalen til Orla-prisen for sin fantasy-roman Dødsgudens Løgne. Hun tabte desværre til Dødens Terning af Kenneth Bøgh Andersen (som var gæst på Fantasticon i 2005). Gwyneth Jones var nomineret til den ene af de to store science fiction-priser Nebula for sin novelle ”The Tomb Wife”, men tabte til "Trophy Wives" af Nina Kiriki Hoffman. Nu krydser vi så fingre for Charles Stross, der er nomineret til den anden store science fiction-pris Hugo for romanen Saturn’s Children.Filmsporet
Følgende to film er kommet på programmet siden sidst:
Lad den rette komme ind: Svensk vampyr-film fra 2008 (for tiden på top 250 på imdb). www.lettherightoneinmovie.com
Orkriddernes Elverforbandelse: Mockumentary om indspilning af en episk fantasy-film.Stande
I år bliver der bl.a. følgende stande/boder:
Fantastik: Foreningen for de fantastiske genrer. Man kan bl.a købe foreningens magasin Himmelskibet. Fantastik er medarrangør af Fantasticon.
www.fantastik.dk
Science Fiction Cirklen: Science fiction forening med eget bogforlag, der også vil sælge bøger på Fantasticon.
www.sciencefiction.dk
HUF (Håbefulde Unge Forfattere): Forening for unge forfattere og unge med forfatterambitioner..
www.huf.dk
Hollandsk bogudsalg v. Morten Søndergård. Morten (som en del af os kender fra Fantask) vil sælge ud af sin store bogsamling. 25 kr. pr. bog om lørdagen og 10 kr. om søndagen.
Poe Selskabet: Forening for fans af forfatteren Edgar Allan Poe.
www.poeselskabet.dkWorkshops
Det vil ligesom sidste år være to skrive-workshops på Fantasticon, arrangeret af HUF, om hhv. at skrive fantastiske romaner og om monstre. Desuden prøver vi nok en gang at arrangere tekst-skadestue, hvor man kan hjælp til teksten der ikke rigtig funger.Fantastik-prisen 2009
Forhåndstilmeldte til Fantasticon samt medlemmer af foreningen Fantastik kan stemme om hvilken novelle der skal have Fantastikprisen 2009. Der er nomineret følgende noveller:- Bernhard Ribbeck; "Var er et stort ord" i Horror.dk, Tellerup 2008.
- Bjarne Dalsgaard Svendsen: "Utopia" i Horror.dk.
- Hanna Lützen: ”De små søstre med glasuransigter” i Horror.dk.
- A. Silvestri: ”When the Music´s Over” i I Overfladen, Science Fiction Cirklen 2008.
- Kenneth Krabat: ”Historiens korte arm” i I Overfladen.
- Teddy Vork: "Skyggespil" i Hvor skyggen falder, Tellerup 2008.
Hvordan du kan hjælpe
Hvis du ønsker at bidrage med noget til et programpunkt eller at hjælpe til på selve Fantasticon, så kontakt os på
2009fantasticon.dk. Vi modtager også gerne donationer, hvis du ikke har tid til at hjælpe, men gerne vil være med til at sikre at Fantasticon fortsætter.Med venlig hilsen
Flemming R.P. Rasch
Koordinator for Fantasticon 2009