Sprogvalg: dansk Language selection: English


Gæster

Gæster på Fantasticon 2010 vil være både danske og udenlandske forfattere, og både science fiction, fantasy og horror-forfattere. Hold øje med siden her eller abonner på vores nyhedsbrev for at følge med, efterhånden som vi får bekræftet aftaler med forfattere og kunstnere.

Hvis du gerne vil deltage i et panel, holde et foredrag eller på anden måde bidrage til Fantasticon programmet, så kontakt os.

Gæster:

Catherine Asaro

Catherine AsaroÆresgæst på Fantasticon 2010 bliver Catherine Asaro. Asaro er en amerikansk science fiction og fantasy forfatter. Hun er mest kendt for Skolian Empire-serien, space opera som foregår langt ude i fremtiden, og på mange måder minder om Frank Herberts Dune-bøger, med nogle familier der kæmper om magten over det kendte univers. Hun har desuden skrevet enkeltstående science fiction-romaner, en række fantasy-romaner samt noveller i flere forskellige genrer. Asaros historier handler meget om personerne og deres kærlighedsliv, men på ganske unik vis får hun det kombineret med sit solide kendskab til matematik og naturvidenskab, så man får både interessante personer og velargumenterede og sammenhængende science fiction-ideer. Catherine Asaro har vundet en lang række priser, blandt andet Nebula to gange, senest i 2009. (Photo by David Bartell)

I forbindelse med at Catherine Asaro kommer til Danmark, udgiver forlaget Ny Science Fiction en bog med nogle af hendes historier. Bogen bliver desværre ikke færdig til Fantasticon, men kan bestilles med rabat på Fantasticon. En artikel om Asaros brug af matematik i sine bøger, er skrevet specielt til denne udgivelse, men den kan nu hentes her i pdf-format på dansk eller i original udgave.

www.catherineasaro.net

Rikke Schubart

Rikke SchubartFødt 1966, dansk forfatter og filmforsker.
Som faglitterær forfatter har Rikke Schubart beskæftiget sig med filmmediets mindre anerkendte genrer, især horror og actionfilm. Hendes første udgivelse, i 1993, hed "I lyst og død: Fra Frankenstein til splatterfilm" og er nok stadig det mest markante danske værk om horrorfilmens historie. Senere har hun bl.a. også udgivet bøger om kvindelige helte i film actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix.
Som skønlitterær forfatter har hun begået en enkelt billedbog og ellers horror til de voksne læsere - i 2008 kom rromanen "Bid", der fokuserede på den sensuelle side af vampyrerne, mens hun i pastiche-antologien "Poe: 4 makabre hyldester" viste sig fra sin mere splattede side med sin egen udgave af hans novelle "Berenice".

Læs Rikke Schubarts blog

Mathias Clasen

Mathias ClasenFødt 1978, litteraturforsker og redaktør.
Mathias Clasens virke kredser om horrorgenren, både i hans bogudgivelser og hans studier. Han forsker i en darwinistisk tilgang til studiet af genren, og hvorfor den påvirker os. Udover en del artikler har han begået to bøger om genren: en biografi om Dennis Jürgensen og "Homo Timidus", der behandler horror med fokus på danske forfattere.
Som redaktør har Clasen står for antologien "Horror.dk: 12 danske noveller", der i 2008 præsenterede et bredt udvalg af danske forfattere og en række forskellige tilgange til emnet.

Hjemmesiden for bogen Horror.dk
www.horror.dk/mathias
http://au.dk/engmc@hum

Ea Philippa

Ea PhilippaFødt 1977, musiker og forfatter
Ea Philippa har tidligere gæstet Fantasticon, men det var kun i egenskab af musiker med det fantasy-inspirerede album "Fjerne himle". Siden er også "Forvandlingsfrugtbar" (af hende selv betegnet som eventyrpop) kommet til, og hun er for nyligt debuteret som romanforfatter.
"Lotuskabinettet" viser dog tydeligt stadig Philippas baggrund, idet der er tale om en fantasyroman, der kombinerer tekst og musik - den første plug'n'read roman (med indbygget MP3-afspiller), hvor det er samme person, der har skrevet teksten, komponeret musikken og sunget sangene. Desuden er der tale om en roman med en tydelig spirituel baggrund.

www.eaphilippa.dk
Ea Philippa på www.fantastiskeforfattere.dk

Camilla Wandahl

Camilla WandahlFødt 1986, dansk forfatter
Camilla Wandahl har begået sig både i de fantastiske genrer og i socialrealisme. Hun har fået udgivet flere noveller i bl.a. Himmelskibet og har to gange vundet Den danske science fiction pris (for folk under 21) og en Eurocon Encouragement Award i 2006. Særligt har hun skrevet science fiction og horror med et øje for stærke billeder.
Siden er hun romandebuteret og har sendt 3 bøger på gaden - to af dem romantiske ungdomsromaner, den tredje en letlæst gyser.

www.camillawandahl.dk

Jesper Gottlieb

Jesper GottliebFødt 1974, dansk debutforfatter
Med en kandidatgrad i historie i baglommen har Jesper Frederik Gottlieb kastet sig over den episke fantasy-genre. Han har skrevet og selv st ået for udgivelsen af romanen Veiled in a Sunlit Haze, som med inspiration fra bl.a. Robert Jordan og Tolkien cirkler omkring filosofiske spørgsmål som magtens natur. Veiled in a Sunlit Haze er en ambitiøs udgivelse, der har været 10 år under udarbejdelse og er skrevet på engelsk.

http://www.booklocker.com/books/4343.html

Per Vadmand

Per VadmandForfatter, oversætter og andet, født 1944.
Per Vadmands navn findes på et utal af værker - enten som forfatter, oversætter, musiker eller tegner. Han har blandt andet være medforfatter på Valhalla-sagaen og har senest kastet sig over forfattergerning med indtil videre fire bøger. Den seneste, Mit liv som fugl, er en hæsblæsende omgang humoristisk fantasy, der med forfatterens egne ord er “mere Claus Deleuran end Douglas Adams”.

http://pervadmand.dk/

Carrie-Lynn Reinhardt

Studerer medier ved Roskilde Universitet - især med fokus på folks reception af samme og metodologi. Superhelte har før optrådt i hendes forskningsprojekter, og det er lige præcis disse, hun kommer på Fantasticon for at fortælle om.

Christian Reslow

Christian Reslow Dansk forfatter, født 1985, men skrev sin første roman som 13-årig.
I 2010 blev han så udgivet på forlaget Valeta - med science fantasy thrilleren Miraklets fald. Det er en actionfyldt fortælling på tværs af paralleldimensioner, som viser en debuterende forfatter med et godt greb om sine virkemidler. Ifølge Reslow selv plages han af en sadistisk gnaver i sit venstre øre og en hysterisk humorist i det højre - og man kan se frem til flere bøger i samme univers(er) som Miraklets fald.

http://www.christianreslow.com/
http://valeta.dk/

Charlotte Primdal

Cand.Mag. i historie og kommunikation.
Charlotte Primdahl er trekkie og arbejder som freelance oversætter - de to interesser mødes på Fantasticon, hvor hun vil fortælle om Star Trek-sproget klingonsk.

http://trekkies.dk/

Christa Islin

Dansk fan og trekkie.
Christa Islin har været medledm af foreningen Trekkies.dk, siden den blev dannet i 1996 - og hun har nu indtaget formandsstolen. Christa har en stor kendskab til Star Trek-universet, særligt TOS (Den første Tv-serie, om rumskibet Enterprise), hvor hun besidder en grundigt kendskab til seriens indhold, men også hvad som skete uden for produktionen af den kendte serie.

http://trekkies.dk/

Nicole Boyle Rødtnes

Nicole RødtnesDansk forfatter, født 1985.
Nicole Boyle Rødtnes har været med til at stifte Håbefulde Unge Forfattere, en landsdækkende forening, der støtter unge med forfatterdrømme. Hun har udgivet noveller forskellige steder, men i 2010 romandebuterede hun med Dødsbørn, første bind i fantasyserien Skeletter i skabet. Det er en historie, der kombinerer en interessant verden med en flot konstrueret historie - og som lover godt for senere bøger i serien.

http://nicoleboyleroedtnes.dk/
Anmeldelse af Dødsbørn i Himmelskibet

Kaspar Colling Nielsen

Dansk filosof og forfatter, født 1974.
Kaspar Colling Nielsen har læst filosofi på SDU og er Cand. Merc. fil. fra CBS - i 2010 debuterede han som skønlitterær forfatter med novellesamlingen Mount København på Gyldendal. Det er en række historier bygget op omkring, hvad der ville ske, hvis man byggede et 3.500 meter højt bjerg på Avedøre Holme. Bogen blev lovprist bredt og viser en forfatter, der er svær at sætte i bås.

http://www.gyldendal.dk/forfattere/kaspar-colling-nielsen

Asmus Kofoed

Specialestuderende ved Københavns Universitet. Vil vise arkitektoniske perler fra fysikkens veerden.

Rasmus Mackeprang

Forsker på Københavns Universitet. Vil fortælle sidste nyt fra CERN's partikelacelerator LHC.

http://www.mackeprang.com/

































Catherine Asaro - The Ruby Dice




































Rikke Schubart Bid




















Mathias Clasen Horror.dk




















Lotuskabinettet




















Camilla Wandahl Et blodigt spil
















Veiled in a Sunlit Haze








































Miraklets Fald