Hvad siger forfatterne om Steampunk? Hvorfor vælger man som forfatter at skrive netop steampunk?
Det har vi bedt forfatteren Billy O´Shea om at fortælle os. Hans bogserie The Kingdom of Clockwork er en serie science fiction / steampunk romaner som udspiller sig i en verden opstået i Skandinavien efter civilisationens sammenbrud. Ramt af mangel på fossile brændstoffer og basal viden om tidligere tiders teknologi kan de nye kongeriger i de nordlige lande kun trække på vindens kraft, som de opbevarer ved hjælp af et sindrigt urværk. Men kongen i Kantarborg har planer om at grave i fortidens andre hemmeligheder and lokker en ung urmager ved hoffet ind i de farlige planer. The Kingdom of Clockwork-serien er blevet beskrevet som “alternativ historie, historisk fantasi og steampunk”. Bøgerne er skæve, spændende, humoristiske fortællinger om fornuft, magi og menneskehed. Ægte skandinavisk historie og steder kombineres med fantasifulde udflugter, både bogstavelige og metaforiske.
Billy O’Shea er irer, men har boet i Skandinavien i mere end tredive år. Blandt hans inspirationskilder til The Kingdom of Clockwork-serien nævner han danskeren HC Andersen, irlænderen Jonathan Swift og den engelske science fictionforfatter Francis Godwin fra det 17. århundrede.
Her er Billy O´Shea´s tanker om at skrive steampunk:
”Science fiction i sit udgangspunkt drejer sig som bekendt i nogen grad om teknologi og dens virkninger på mennesker, og her er steampunk ingen undtagelse. Det særlige ved steampunk er dog, at det fokuserer mest om mulighederne i fortidens teknologi, snarere end fremtidens. Man kunne måske hævde, at de tidligste science fiction forfattere, såsom H.G. Wells, Jules Verne og Mary Shelley, alle var steampunkforfattere i en eller anden forstand, men den første egentlige steampunkroman var The Difference Engine, skrevet af William Gibson og Bruce Sterling. Den udkom i 1990, og stillede spørgsmålet: Hvad ville der være sket, hvis den geniale engelske opfinder Charles Babbage havde gjort sit projekt færdig, og opfundet en fungerende computer allerede i 1800-tallet? Det er i sig selv et fascinerende spørgsmål, og siden er føjet flere til:
- Hvad var der sket hvis Nikola Tesla havde fundet den kilde til gratis strøm, han tilsyneladende ledte efter?
- Hvad hvis tidsrejser var blevet mulige, ligesom i HG Wells bog The Time Machine?
- Hvad nu hvis også rumraketter var blevet opfundet i viktorianske tider?
Men sagens kerne er nok først og fremmest et spørgsmål om stil – om den elegance, der fandtes i de europæiske samfund før katastrofen i 1914. Der finder man en elegance, der ikke nødvendigvis afskyer teknologi – og en teknologi, der ikke nødvendigvis afviser elegance som overflødig pynt. Steampunkfans elsker hvordan datidens teknologi så ud: spoler, kikkerter, reagensglas, messing, kobber, træ. Det spændende er, at kombinere dette look med moderne teknologi – f.eks. ved at dukke op til en steampunk-con med et computertastatur, der ser ud som om, det stammer fra hoffet i Versailles. Eller ved at sy en kjole i 1800-århundredestil, men med hylster til plasma-pistol og geigertæller. Typisk er luftskibe også tilstede, i al fald i fantasien. Det hele er sjovt, og humoristisk.
Der er også unægtelig en vis romantik over det, med en appel, der måske ligner det, som ‘Star Trek’ og lignende serier havde i gamle dage, før virkelige rumrejser blev alt for hverdagsagtige. I Storbritannien, plejer steampunkkultur primært at dreje sig om viktoriansk tøj og stil, hvorimod i USA bærer det oftere en mere ‘wild west’ præg. Men der er ingen grund til, at man absolut skal rette sig efter den angelsaksiske verden – så hvorfor ikke opfinde en skandinavisk steampunkstil?
Derfor har jeg i mine bøger valgt en anden tilgang: jeg trækker på de 2 kulturer, jeg kender bedst, nemlig det irske og det skandinaviske. Irland og Danmark har aldrig haft mange mineralråstoffer, og er derfor aldrig stået særlig centralt i den industrielle revolution. I mine bøger findes derfor ingen dampmaskiner. I stedet forestiller jeg mig, at den menneskelige civilisation er bukket under på et eller andet tidspunkt i det sene 21. århundrede, hvorefter historien er så at sige startet forfra, og nu er ved at nå et punkt i Danmark, der minder lidt om renæssancen. Uden fossilbrændstoffer er folk dog tvunget til at gøre omfattende brug af andre teknologier, især urværk.
Det giver mig lejlighed til at kombinere en Christian IV-agtig kultur med indslag fra mere moderne tider, såsom urværksjernbaner og luftskibe. Som science fiction forfatter er det en sjov verden at skrive om, med mange muligheder for intriger, humor, osv. Men klassisk steampunk kan man vist ikke kalde det – snarere ‘clockpunk’ . I
kke desto mindre har steampunk-folkene hilst mine bøger velkommen, og det er i sig selv noget, der karakteriserer steampunk: en rummelighed over for alle, hvad enten man er ung eller gammel, garvet nørd eller nybegynder.
Det centrale er, at tingene skal være sjove. Jeg håber derfor, at det lykkes at tiltrække rigtig mange steampunkfans til Fantasticon i september.”