Hvad er steampunk?
Steampunk[1] (“dampstøj”) er en to-delt undergenre af spekulativ fiktion, der lægger vægt på anakronistisk teknologi, typisk fra victoriatidens England[2]. Subgenren er beslægtet med den bredere term, retro-futurisme[3] og er akademisk set et af flere børn af cyberpunk[4].
Den beskrevne teknologi omfatter ofte dampmaskiner (heraf navnet), store luftskibe, komplekse mekaniske regnemaskiner og anden mekanisk teknik fra 1800-tallet. Subgenren kan sagtens omhandle moderne genstande som bl.a. datamater, blot de er baseret på victoriatidens teknologi – som det f.eks. ses i William Gibson og Bruce Sterlings The Difference Engine (1990). Mikroelektronik i moderne betydning findes ikke, ej heller forbrændingsmotorer. Dernæst dækker punk/”støj”-elementet over et bevidst fokusskifte fra victoriatidens pæne borgerlige facade til også at dække alt det der var lige under overfladen: Det romantiske, det gotiske, det afvigende, det overnaturlige. Således finder man the-drikkende stærke kvindelige helte i yndige kjoler med små fine paraplyer, velklædte zombie-kaptajner på zeppelinere, lækre varulve og intrigante vampyrer på Buckingham Palace, og naturligvis sex. Modsat cyberpunken der mest blev skrevet af mænd til mænd, er steampunk i lige stor del skrevet og læst af begge køn.
I subgenrens begyndelse fastholdte forfatterne, uanset hvilket land de var fra, et fokus på London som urtypeby og på det britiske imperiums sindrige magtmekanismer. Senere har en række nye forfattere transponeret steampunk både geografisk til alle lokationer, fra Asien[5], over Afrika[6], og sågar til Skandinavien[7]. Og tidsligt, hvor steampunk fortællinger nu kan optræde i lånte klæder fra populære folkeeventyr, fra middelalderlige omgivelser, finde sted i bronzealderen, eller i antikken. Naturligvis kan steampunk også foregå i helt opdigtede verdener / på andre planeter, rumskibe, etc. Men altså fortsat med dampmaskiner, urværk, og sat op i en ”støjende” sammenhæng med læserens forventninger til / erfaringer med settingen. Som med alle nyere subgenrer i den fantastiske litteratur, har også steampunk vist sig meget velegnet som forsøgsrum for litterære eksperimenter med politik, køn, religion og andre minoritetsagendaer.
Steampunks store og vedholdende succes, som er unik blandt cyberpunks mange børn, hænger formentlig tæt sammen med at den hurtigt skabte en fangruppering der ikke kun læste bøger/tegneserier, så film/kunst/teater, men også selv byggede steampunk ”dimser” (Do-It-Yourself bevægelsen[8]) og klædte sig ud i steampunk inspireret tøj (Cosplay[9]). Hovedingredienserne i den klassiske steampunk ser ud til at være poleret messing, jern, og træ. Tandhjul, håndtag, fjedre og andre urværkselementer er også meget udbredte. Ligesom victoriansk tøjmode med korsetter, blondekanter, etc. [10]
[1] https://en.wikipedia.org/wiki/Steampunk
[2] Victoriatiden regnes som perioden mellem 1837–1901, hvor Dronning Victoria regerede i England.
[3] Ofte defineret som “the future as seen from the past and the past as seen from the future” Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Retrofuturism
[4] Læs evt. mere om cyberpunks mange børn her: https://en.wikipedia.org/wiki/Cyberpunk_derivatives.
[5] Også kaldet silkpunk, se f.eks.: https://io9.gizmodo.com/author-ken-liu-explains-silkpunk-to-us-1717812714
[6] F.eks. Nisi Shawl´s fortællinger fra Congo: https://www.tor.com/2012/10/01/nisi-shawls-everfair-into-the-heart-of-steampunk/ eller Nnedi Okorafors fortælling BINTI, læs mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/Nnedi_Okorafor
[7] F.eks. Billy O´Sheas Clockwork Kingdom: https://www.goodreads.com/book/show/22836452-kingdom-of-clockwork
[8] https://en.wikipedia.org/wiki/Do_it_yourself
[9] https://en.wikipedia.org/wiki/Cosplay
[10] Læs mere om Victoriansk mode her: https://en.wikipedia.org/wiki/Victorian_fashion