June 11-12, Copenhagen

Fantasticon is an annual festival in Denmark for the fantastic genres (science fiction, fantasy, horror etc.), where you can meet authors, filmmakers, artists, scientists, fans and many others.

Fantasticon 2016 will be held June 11-12th at Valby Kino in Copenhagen.

Generalforsamling

Der indkaldes til generalforsamling i Foreningen Fantasticon onsdag den 14. december kl. 19 hos Klaus Æ. Mogensen, Pile Allé 41, 2000 Frederiksberg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.
2.Bestyrelsens beretning, herunder om den foregående festival.
3. Fremlæggelse af regnskab for foregående festival.
4. Fremlæggelse af planer for det følgende års festival.
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse. Se § 5 stk. 2.
7. Valg af revisor.

Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 5, skal fremsættes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

Thanks!

Robson & MacLeod (2)
Justina Robson and Ken MacLeod interviewed by Jesper Rugård Jensen.

Another Fantasticon is over, and we have a lot of people to thank.

R2D2 (2)Thanks to everybody who bought a ticket and supported us. Thanks to our Guests of Honour Justina Robson and Ken MacLeod, for being lovely people, and to the rest of our guests for their enthusiasm and commitment. Thanks to the volunteers who helped us during the weekend. Thanks to the staff at Valby Kino, especially Morten Steen. Thanks to Fantastik, Science Fiction Cirklen and Valby Lokaludvalg. Finally, thanks to Janus Vinther for loaning us his R2D2.

Fantasticon 2016 er overstået. Vi takker for en begivenhedsrig weekend og vil nu få tanket ny energi, så vi kan være klar til næste år. Del gerne billeder, conrapporter etc. med os, enten i vores Facebook-gruppe eller send os en mail.

Endelig blev Niels Klim-prisen uddelt på Fantasticon. Vinderne blev:

Novelle: “Itu” af A. Silvestri (fra Universets mørke)
Langnovelle: “Postludium” af Jesper Goll (fra Lige under overfladen 10: Som et urværk)
Kortroman: Skyggefolket 1: Månemenneske af Ida-Marie Rendtorff
Oversat: Ingen pris

Ændringer til programmet

Der er kommet et par sidste øjebliks ændringer til programmet.

På grund af sygdom må lørdagens interview med filminstruktøren Bo Mikkelsen (Sorgenfri) desværre aflyses. Han skulle have været på kl. 14.

Vi har også måttet aflyse panelet om dansk science fiction søndag kl. 17. I stedet vil der være et panel om de nyeste superheltefilm, hvor debatten blandt andet går på, om der kan være for mange superhelte med i en film.

Afbudet fra Bo Mikkelsen kom så sent, at han stadig er med i det trykte program.

Værd at vide før Fantasticon

Pat Cadigan
Fra sidste års Fantasticon i Valby Kino med Pat Cadigan (siddende) som en af æresgæsterne.

Lidt praktisk info til dem, som skal til Fantasticon i weekenden (og vi håber, I er mange).

Husk kontanter!
Det er altid en god idé at have kontanter på sig, da vi ikke kan tage imod dankort ved indgangen, og det heller ikke er sikkert, at det er muligt at betale med kort i standene. Til gengæld tager de kort i biografens kiosk, men de er ikke en hæveautomat.

Billetsalg
Modsat sidste år bruger vi i år ikke Valby Kinos billetsalg. I stedet sælges billetter ved Fantasticons egen indgang på 1. sal.
Vi kan som nævnt ikke tage mod dankort, men det vil dog være muligt at betale via MobilePay på 61 10 29 26 (Lars Ahn Pedersen).
Det betyder også, at det er muligt at købe sin billet på forhånd og springe køen over. Indbetal beløbet på ovenstående nummer og husk at skrive dit navn, så vi ved, hvem der har betalt. Så har vi dit navneskilt klar ved indgangen (hvis du har et navneskilt fra sidste år, er du velkommen til at tage det med – så støtter du samtidig genbrugstanken).
Billetpriser: 100 kr. pr. dag, 150 kr. for begge dage. Gratis adgang for alle under 20 år.

PS Enkelte af vores gæster, som er med i programmet, har spurgt, om de skal betale entré. Det skal de selvfølgelig ikke, med mindre de da insisterer på det for at støtte Fantasticon.

Transport
Valby Kino ligger tæt på Valby Station, så vi anbefaler, at man bruger de offentlige transportmidler.
Det er muligt at parkere i Valby Kinos gård, men det kræver et gæstekort, der kan fås i biografens billetsalg. Der er indkørsel gennem porten til højre for Intersport.

Mad og drikke
I biografens kiosk kan der købes drikkevarer (sodavand, kaffe, te, vin og øl), slik og snacks. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer, men der findes flere spisesteder i nabolaget.

Adgangsforhold
Valby Kino har en elevator.

Det’ for børn (og unge)

Med en del engelsksprogede indslag på programmet og et “voksent” fokus må vi erkende, at børn og unge ikke er Fantasticons primære målgruppe. Det betyder dog ikke, at de ikke er velkomne. I år er der gratis entré til alle under 20 år, så tag endelig poderne med og giv dem en ordentlig dosis fantastik.

Årets program er da heller ikke komplet renset for indslag, der kan have interesse for det yngre publikum.

Lørdag

Kl. 13 holder Rasmus Wichmann fra Efterskolen Epos foredraget “Ung fandom på efterskolerne”, hvor han fortæller om, hvordan man bruger spilbaseret undervisning. Fokus er på den unge “generation 2000”, der i den grad har gjort “fanac” til en del af deres identitet. Der er opstået en åbenhed omkring at blande genrer og medier, men der er også opstået nye og overraskende skel.

ørnbølI samme tidsrum, kl. 13-14, kan man møde forfatteren Brian P. Ørnbøl på Forlaget Calibats stand, hvor han vil læse op fra og signere sin seneste bog Mekano Max, der er en børnebog for de 4-8 årige om et racerløb i Afrika og en bil, der bliver bygget med hjælp fra dyrene.
Brian P. Ørnbøl har en række anmelderroste skønlitterære udgivelser bag sig i poesi- og novellegenren. Med Mekano Max debuterer han som børnebogsforfatter.

Kl. 15 er det muligt at møde de unge forskere fra CosmoCrops, som fortæller om deres forskning. Læs artiklen: Bacteria could do the repair work on space missions.

Kl. 16 holder den svenske videnskabsjournalist Torill Kornfeldt foredrag om ubehagelige dyrearter, der absolut ikke er for de pivede. Foredragets titel er “Mind-controlling parasites and somersaulting cannibals – why game developers need biologists” og er på engelsk, så det egner sig ikke for de helt små.

Søndag

Kl. 13 holder Kate Christensen sit foredrag “Star Wars – en moderne mytologi”, hvor hun afdækker den mytologiske struktur i den originale Star Wars-trilogi og give en forklaring på Star Wars’ popularitet i det moderne samfund.

Kl. 14 er der interview med Nanna Foss, forfatteren til Spektrum-serien, og samtidig kan man se trailer og høre mere om den kommende ungdomsgyserfilm Lad de døde hvile.

kl. 15 ser Rikke Schubart nærmere på kvinderne i Game of Thrones-universet, og Torill Kornfeldt er tilbage med endnu et foredrag, denne gang med titlen “The Real Jurassic Park – Rebirth of Extinct Species”, der er baseret på hendes kommende bog om genskabelse af uddøde dyrearter.

Ken MacLeod på dansk

MacLeodWolf-front-smallerI forbindelse med at Ken MacLeod er æresgæst på Fantasticon, udgiver Science Fiction Cirklen en samling med en række af hans noveller oversat til dansk.

Novellesamlingen har fået titlen Hvem er bange for Wolf 359? og indeholder følgende noveller:
Mod nye horisonter (Lighting Out)
Begivenheden i Vorkuta (The Vorkuta Event)
Hvem er bange for Wolf 359? (Who’s Afraid of Wolf 359?)
Den bedste science fiction fra året 3 (The Best Science Fiction of the Year Three)
En tulipan til Lukrets (A Tulip for Lucretius)
Hele den uhyre superstruktur: En installation (The Entire Immense Superstructure: An Installation)
Landevejens mænd (The Highway Men)
Et tilfælde af konvergerende evidens (A Case of Consilience)
iThink, derfor er jeg (iThink Therefore I am)
Jordtimen (Earth Hour)

Novellerne er oversat af Niels Dalgaard, som interviewer Ken MacLeod på Fantasticon søndag den 12. juni kl. 12.

Det vil også være muligt at købe en række af Science Fiction Cirklens udgivelser på Fantasticon.

Sunday Bloody Sunday

Tidligere i år fik den danske zombiefilm Sorgenfri biografpremiere under ret specielle omstændigheder. Planen var, at filmen kun skulle vises i fire biografer i 14 dage, inden den ville blive tilgængelig på streamingtjenesterne.

Politiken: Den “bedste danske gyser siden Nattevagten” vises kun i fire biografer

Nu endte Sorgenfri trods alt med at blive vist i lidt flere biografer, blandt andet Valby Kino, og i mellemtiden er den også på vej ud i verden under titlen What We Become. Lørdag den 11. juni får Fantasticon og Valby Kino besøg af filmens instruktør Bo Mikkelsen, som vil fortælle, hvordan det er at prøve at lave film i horrorgenren i Danmark, og hvilke erfaringer han har gjort sig i den forbindelse. (Rettelse: Vi har tidligere meddelt, at Bo Mikkelsen ville være på programmet om søndagen, men han kommer i stedet om lørdagen)

steenLangstrups finale
Apropos danske horrorfilm kan Fantasticon søndag den 12. juni præsentere Danmarks nok mest succesfulde horrorforfatter, Steen Langstrup, hvis roman Alt det hun ville ønske hun ikke forstod (vinder af Årets Danske Horrorudgivelse 2011) er ved at blive filmatiseret under titlen Finale. Han er desuden snart aktuel med en ny horrorroman, Ø, som han også fortæller om på Fantasticon.

 

 

 

I Cannes med de døde
Søndag får vi som tidligere nævnt også besøg af filminstruktøren Sohail A. Hassan, som sammen med producer Jannick Raunow og sit produktionsselskab Pure Fiction har kastet sig ud i at lave noget så ambitiøst som en 100 procent “independent” dansk genrespillefilm.

Filmen hedder Lad de døde hvile eller på engelsk Whispers from the Grave og er en ungdomsgyserfilm om venskab, fest og kontakt med de døde gennem okkulte ritualer og sort magi. Filmen blev optaget sidste år med bl.a. Baard Owe og Sigurd Barrett på rollelisten og er nu i postproduktion. Sohail og Jannick er netop hjemvendt fra filmfestivalen i Cannes, hvor en spritny trailer blev luftet.

Anna med kniv 2016 scratched

Kom og oplev traileren på biograflærredet samt “behind the scenes”-klip og hør folkene bag filmen fortælle om deres arbejde med dette ambitiøse projekt. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Lad de døde hviles Facebook-side

20150911-16

Mere til programmet

kramhøft
Lars Kramhøft.

Som tidligere nævnt vil uddelingen af Niels Klim-prisen finde sted på Fantasticon 2016. Før prisuddelingen vil der være et panel med tre af de nominerede forfattere: Richard Ipsen, Lars Kramhøft og Gudrun Østergaard. Niels Dalgaard er ordstyrer.

Se listen over de nominerede her

Lars Kramhøft vil også kunne opleves senere om lørdagen, hvor han fortæller om sin nye novellesamling Således forgår alverdens herlighed sammen med illustratoren Mark Tholander.

Endelig får vi besøg af Kate Christensen, som holder sit foredrag Star Wars – En moderne mytologi. Kate Christensen er cand. mag. i engelsk og mediefag og har skrevet specialet “In a Galaxy Far, Far Away… – Modern Myth and Remediation in Star Wars.” Her er hendes beskrivelse af foredraget:

Da Star Wars udkom i 1977, blev den øjeblikkeligt en stor succes, hvilket ledte til skabelsen af en franchise, der strækker længere ud i det fiktive univers omkring den originale trilogi. Hvorfor appellerer dette univers til os? Og hvad er det ved dette univers, der får folk til at samles i hobetal for at dyrke Kraften? Dette foredrag vil afdække den mytologiske struktur i den originale Star Wars-trilogi og give en forklaring på Star Wars’ popularitet i det moderne samfund.

Nogle vil kunne huske Kates foredrag fra Dancon 2015 og gratisbiografen Laterna Magika, men vi synes, det fortjener at nå ud til endnu flere.

Masser af nyheder

Med under en måned til Fantasticon 2016 er det vist på tide at fortælle lidt mere om, hvad vi har på programmet i år.

Hvor skal vi være?
Det ligger nu fast, at Fantasticon vender tilbage til Valby Kino. Vi har sal 2 og 3 til rådighed sammen med loungeområdet på 2. sal.

Se årets plakat
Sidste år undlod vi at få lavet en plakat, fordi vi bildte os selv ind, at vi ikke havde brug for én. Det viste sig at være en fejl, så i år har Tom Kristensen tegnet en plakat til os. Du kan se den ved at klikke på linket. En stor tak til Tom for hjælpen.

afsindNye gæster
Vi er glade for at kunne præsentere forfatteren Martin Schjönning, som tidligere i år udgav horror-romanen Afsind på forlaget Kandor. Han kan opleves om søndagen, lige som det er tilfældet med en af vores andre gæster, Nanna Foss.

Samme dag får vi besøg af filminstruktøren Sohail A. Hassan, som hjalp os med at sammensætte sidste års filmprogram. Sohail har i mellemtiden lavet ungdomsgyserkomedien Lad de døde hvile, som han i disse dage er i Cannes for at præsentere. Filmen får premiere senere på året, men inden da kommer han forbi for at fortælle filmen.

En anden gammel kending af Fantasticon er Rasmus Wichmann, som i dag arbejder som lærer på Efterskolen Epos. Han vil fortælle om, hvordan man bruger rollespil og de fantastiske genrer i undervisningen. Rasmus er også forfatter og redaktør og vil desuden præsentere den længe ventede sword & sorcery-antologi Mørke guders templer, som han har redigeret i samarbejde med Henrik Harksen fra forlaget H. Harksen Productions. Samme forlag vil også fortælle om sin Gotisk krimi-serie, hvor der er udkommet yderligere et par bøger siden sidste års Fantasticon.

Tidligere i år vakte Jan M. Johansen opsigt med sit indlæg om dansk science fiction. Siden har forfatteren A. Silvestri udtrykt sin frustration over, at fantastisk litteratur for voksne af danske forfattere ikke sælger bedre. Det kom til udtryk i indlægget Seks eksemplarer, hvor han kom ind på, at hans seneste novellesamling Kærlighedsfrugt trods gode anmeldelser og en nominering til prisen Årets Danske Horrorudgivelse kun havde solgt seks (6) eksemplarer til private. Fantasticon har valgt at tage tråden op fra den diskussion, de to indlæg medførte, og har inviteret både Jan M. Johansen og A. Silvestri til en debat.

Vi har tidligere annonceret, at vi ville få besøg af de unge forskere fra Team SpaceMoss. De har siden skiftet navn til CosmoCrops, men vil stadig fortælle om deres forskning.

Når nu begge vores æresgæster, Justina Robson og Ken MacLeod, er britiske forfattere, benytter vi lejligheden til at tage et temperaturtjek på den britiske science fiction-scene. Desuden byder vi på foredrag om singulariteten og ubehagelige dyr samt paneler om politisk science fiction, om at skrive serier og om at blande genrer. Vi planlægger også at fejre Star Treks 50-års jubilæum med et åbent panel, hvor fans får mulighed for at dele deres begejstring for Star Trek-universet med hinanden.

Endelig vil vi gerne takke Valby Lokaludvalg for at støtte Fantasticon 2016 økonomisk med en underskudsgaranti.

Første danske gæster

Forfatteren Nanna Foss er gæst på Fantasticon. Foto: Zafar Iqbal

Vi prøvede allerede at invitere Nanna Foss sidste år, men der kunne hun desværre ikke. Til gengæld kan vi glæde os over, at hun har sagt ja til at dukke op i år og fortælle om sin paranormale science fiction-serie Spektrum, hvor der er planlagt hele ni bind. Indtil videre har Tellerup udgivet bind et og to, mens bind tre skulle være på trapperne i år.

Mens Nanna Foss gæster Fantasticon for første gang, er filmforskeren og forfatteren Rikke Schubart en gammel kending. Sidste år deltog hun i et panel om horror, men denne gang handler det om George R. R. Martins fantasybogserie A Song of Ice and Fire og tv-serien Game of Thrones. Sammen med Anne Gjelsvik har Rikke Schubart redigeret antologien Women of Ice and Fire: Gender, Game of Thrones and Multiple Media Engagements, der undersøger kvinder og kønsroller i fantasygenren og den vestlige kultur.

Derudover vil der være foredrag med mag. art. i religionsvidenskab, Thore Bjørnvig, om menneskets trang til at erobre rummet set ud fra et religiøst og filosofisk perspektiv, mens Team SpaceMoss fortæller om at forsøge at gro mos på Mars.

PS Vi har tidligere oplyst, at Christina Toldbo fra Team SpaceMoss ville stille op på Fantasticon 2016. Det har hun desværre ikke mulighed for. Til gengæld har resten af holdet meldt deres ankomst.