Lørdag 11.00, lokale 2
Temaerne i H. P. Lovecrafts forfatterskab diskuteres ud fra to nyudgivelser på dansk: Ved vanviddets bjerge fra Forlaget AnTenna og Farven fra rummet, som er på vej fra Science Fiction Cirklen i en ny og udvidet udgave.
Paneldeltagerne er Jakob Friis Andersen, som har oversat novellerne i Ved vanviddets bjerge, Thomas Winther, som har oversat de nye noveller i Farven fra rummet, samt Henrik Harksen, H. P. Lovecraft-ekspert, redaktør, forfatter og ejer af forlaget H. Harksen Productions, der har udgivet flere Lovecraft-inspirerede antologier og faglitteratur om forfatteren.
De kommer også ind på udfordringerne ved at oversætte Lovecraft til dansk, for enhver som har læst hans historier på engelsk vil vide, at det ikke er en ligetil opgave.