- AMOS FX
- Lørdag vises den danske zombiefilm Codename: Yin/Yang. I forbindelse med denne visning vil folkene bag fortælle om arbejde med film, om deres produktions og effektselskab AMOS FX. Ud over filmen vil de også vise eksempler på ders kunne med en præsentationsvideo samt en musikvideo.
- AMOS FX - Hvis du har brug for en ekstra hånd.
-
Instruktører og idemænd: Dennis Hansen, Esben Fløe, Henrik Andersen.
AMOS FX har arbejdet med filmproduktioner og specialeffekter i mere end 15 år. Vi er bosiddende i århus og har været med på en del lokale filmproduktioner, og har også selv produceret enkelte af vore egne projekter. Nu har vi så lavet en præsentationsvideo der vil blive lagt på vores kommende hjemmeside.
AMOS FX arbejder med: Blue og greenscreen Keying, 3D grafik og animation, Speciale FX, Digitale FX, Film make-up, Proteger, Blodeffekter, Digitake mappainting, Retuschering og digitale partikel effekter.
Som sammenarbejdspartner med et filmhold bestræber vi os altid på at løse de opgaver vi får så økonomisk fordelagtigt som muligt, dog uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ud fra vores store interesse for filmmediet bruger vi kreativiteten og de middler der umiddelbart er til rådighed, så de enkelte effekter ikke behøves at koste en million.
- Musikvideoen: LoveFlow
-
Idemænd, instruktører, effekter og skuespillere: Dennis Hansen, Esben Fløe, Henrik Andersen. Musik, sang og tekst: Asbjørn Thernøe.
Spilletid: 03.10 min.
Produceret af : AMOS FX.- Productions. 2004.LoveFlow er et "Polterabend produkt" / et supplement til DokuSoapen "A2One - Bag Facaden" (en polterabend dokumentar).
I 2004 skulle en af vores kammerater giftes og derfor skulle der tilrettelægges en polterabend, hvor han skulle være en ny frontfigur i det fiktive BoyBand: A2One. Efter et veloverstået polterabend og en fin afsluttende koncert for bandet besluttede vi at lave en video til et af A2Ones "store hits": LoveFlow.
Videoen skulle også fungere som en "test" for AMOS-FX - vi ville eksperimentere med Grøn Studio/Keying. Green Screen effekter.
Under Storyboardingen af musikvideoen, brugte vi Monty Python's Flying Circus, og deres vilde ideer og humor, som "grund reference" og blandede lidt "godt gammeldags drengerøvs stemning" i suppedasen, og ud kom en måske lidt forkvaklet formulering af den smukke tekst.
LoveFlow er bestemt ikke for sate sjæle, men til gengæld har den både Sex Appeal og nerve, tilsat en god potion sort humor, af den slags hvor intet er helligt.
- Codename: Yin/Yang
-
Codename: Ying/Yang er en århusiansk produceret amatør spillefilm, der udelukkende er kommet op at stå ved hjælp af ulønnede skuespillere og produktionsfolk, samt en brændende lyst til at arbejde med og lave film.
Historien
Den Amerikanske Præsident har fundet ud af at det lille land Danmark, måske udgør en større fare for Guds eget land end først beregnet. Han sender derfor sin mest farlige og nådesløse mand i sin stab afsted, Bobo Moreno, for at klargøre den forstående invasion af det lille kongerige. Den vanvittige tyske videnskabsmand Doktor Günther Stroh - og hans ligeså utilregnelige højre hånd Heinz - er allerede på en hemmelig base i Danmark. Sammen med en stor fastfood kæde har de forgiftet den danske befolkning og derved forvandlet dem til frådende amokvæsner, der viljeløst vandrer rundt og spreder skræk og rædsel i det ganske land. Disse zombier skal på sigt bruges som menige i den amerikanske hær, der som altid er på jagt efter friskt kød som kan stå forrest i en invasion af det næste land i rækken af mange. Det viser sig imidlertid, at Bobo får mere at gøre end først beregnet. De to toptrænede og yderst farlige danske super-chick-agenter Yin og Yang er nemlig også blevet sat på sagen. Og de har begge et gammelt opgør med Bobo. Agent Yin og Agent Yang er forskellige som nat og dag, men en ting har de til fælles. De er begge trænede til at eliminere eventuelle fjender af landet. De er top-tunede dræbere, der ikke går af vejen for tunge våben, dødeligt skarpe Katana-sværd og alverdens kampsportsteknikker. For at stoppe Bobo må Yin og Yang nu kæmpe sig igennem et sønderbombet Århus, der er overrendt med frådende amokvæsner, som kun ”lever” for at slå ihjel og lemlæste de få ikke-inficerede overlevende i byen. Det bliver en farefuld tur, til vands, til lands og under jorden i klaustrofobiske kloaker inden pigerne står ansigt til ansigt med deres fjende nummer et, Bobo, og en voldsom kamp begynder.
Fremtiden for Danmark hænger for enden af et Katana og et par 9mm Berettas.
Bo Mørch Penstoft og Henrik Andersen har skrevet, produceret og instrueret.
Yin: Line Penstoft
Yang: Sabine Louring
Bobo Moreno: Bo Mørck Penstoft
Doktor Gunther Stroh: Anders Villy E. Eriksen
Heinz: Mads Reng
Der er ialt omkring 55 medvirkende i produktonen i størrer eller mindre roller.
Musik: Dennis Hansen
Kamera: Bo Mørck Penstoft, Henrik Andersen, Esben Fløe
Klip: Bo Mørck Penstoft
Lyd: Bo Mørck Penstoft, Thomas Sørensen, Jacob Thomsen og Dennis Hansen
Digitale effekter: Jakob Tolstrup og Amos FX: Dennis Hansen, Esben Fløe
Speciel Makeup effekter: Amos FX: Henrik Andersen og Esben Fløe.
80 min.
2006.
Bobble Productions, Thumb-Ups og AMOS FX.
www.bobbleproductions.dk